Ny procedure for levering til dagligvaregrossisters centrallagre

2. februar 2025

Fra 1. februar 2025 har Danske Fragtmænd ændret proceduren for leveringer til dagligvaregrossisters centrallagre.

Ændringen sker for at hjælpe vores kunder med at leve op til de skærpede krav fra grossisterne – og dermed undgå bøder.

Flere grossister stiller nu strengere krav til vareleverandører. Blandt andet er det ikke længere nok, at følgesedler sidder på varen – chaufførerne skal også aflevere dem fysisk til personalet i varemodtagelsen.

For at sikre, at alle krav er opfyldt, tjekker vi nu manuelt, at forsendelser og følgesedler passer sammen. Samtidig sørger vi for, at følgesedlerne lander i de rette hænder på centrallageret. Servicen koster 75 kr. per forsendelse.

Har du spørgsmål? Kontakt gerne vores kundeservice på T 7252 7252.