Ny mulighed i Webfragt – advisering til dine modtagere
21. november 2024
Vi har gode nyheder til dig, der bruger WebFragt til at booke dine forsendelser. Nu kan dine modtagere automatisk få opdateringer på deres forsendelse via SMS eller e-mail i hele forsendelsesforløbet. Det betyder, at du nemt kan holde dem informeret fra afhentning til levering – helt uden besvær for dig.
Adviseringer til dine modtagere – overblik over mulighederne
Som afsender kan du beslutte, hvor meget information dine modtagere skal modtage i forbindelse med deres forsendelse. Vi tilbyder forskellige niveauer af advisering, afhængigt af om modtageren er en privatperson eller en erhvervskunde.
Erhvervsmodtagere modtager som standard kun en advisering, når leveringen er på vej. Hvis du ønsker, at dine erhvervsmodtagere modtager flere opdateringer om din forsendelse, kan du nemt aktivere den funktion via vores Track & Trace. Tilføj blot modtagerens e-mailadresse eller kontakt vores kundeservice for hjælp til aktivere den mulighed.
Kom godt i gang
Hvis du har brug for hjælp til, hvordan du slår adviseringerne til, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice eller følge vores vejledning her:
- Sæt flueben i den ønskede service og sørg for at udfylde henholdsvis telefonnummer og/eller e-mail.
- Medmindre andet er aftalt, gælder SMS- og e-mailadvisering kun for privatlevering. Derfor skal du vinge 'Privatlevering' af, før servicen kan træde i kraft.
- Vær venligst opmærksom på, at du skal aktivere SMS- og e-mailadvisering, hver gang du opretter et nyt fragtbrev og forsendelse.