Brug vores kurér, når det haster
Uanset hvor i Danmark du og din virksomhed er, kan vi tilbyde hurtig og sikker kurértransport med ekspreslevering til hele landet – og til hele verden.
Når du bestiller kurérkørsel hos os, er du garanteret en sikker, hurtig og direkte levering. Vi aftaler detaljerne for afhentning og levering, som det passer dig. Derefter afhenter vi din ekspreslevering indenfor 30 minutter og kører direkte til modtageren.
Hvis du har brug for en ekspreslevering, kan du booke din forsendelse med det samme ved at følge linket nedenfor.
Er du allerede kunde hos os?
Det skal være nemt at være fast kunde. Derfor kan du logge ind med brugernavn og password for at booke ekspreslevering online. Bemærk, hvis du booker din levering på en lørdag, søndag eller helligdag, skynder vi os at håndtere den, så snart vi er på arbejde igen den førstkommende hverdag.
ISO 9001:2015 certificeret ekspres- og kurertransport
Danske Fragtmænd Express er certificeret efter den internationalt anerkendte ISO 9001:2015 standard. Certificeringen anerkender Danske Fragtmænd Express for at implementere og opretholde et effektivt kvalitetsstyringssystem. Det betyder, at vores kunder kan være sikre på at modtage service af højeste kvalitet, når de bestiller kurérkørsel hos os.
Ekspreslevering til hele verden
Vi kan også hjælpe dig med kuréropgaver til hele verden via luftfragt. Vi samarbejder med førende luftfragtselskaber og nationale transportører, der stiller høje krav til kvalitet og service. Det betyder, at vi kan hjælpe dig med fleksibel dør-til-dør kurérkørsel til en god pris – uanset hvor på kloden din ekspreslevering skal hen.
Specialkørsel
Hos Danske Fragtmænd har vi også mulighed for at hjælpe, hvis du har behov for hurtig levering af specialtransport for eksempel i form af fryse-, køle- eller varmetransport eller med krantransporter, forvogn og trækkertrailer. Vi har erfaring med at transportere det meste. Derudover kan vi også hjælpe dig med at transportere særligt værdifuldt gods eller særligt følsomt materiale, der haster. Vi transporterer gerne farligt gods (ADR), hvor vi sørger for, at godset er pakket og surret forsvarligt, så det kommer sikkert frem til modtageren. Du kan også lade os håndtere transporten og opbevaringen af dit radioaktive materiale eller radioaktivt affald.
Du kan læse mere om transport af farligt gods her. Hvis du har flere spørgsmål, er du selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte os. Find vores afdelingers kontaktoplysninger her.
Pris på kurérkørsel
Turens pris er afhængig af postnummer, og af hvordan og hvor langt vi skal transportere din forsendelse. Vi gør dog altid vores bedste for at sikre dig en fair pris og har også særlige internationale samarbejder, når dine forsendelser skal ud af landet. Du er velkommen til at kontakte os for at få en pris på en konkret ekspreskørsel. Du finder vores afdelingers kontaktoplysninger her.
Din ekspreslevering er forsikret
Vi passer godt på dit gods under transporten. Men skulle uheldet ske, og skulle dit gods blive skadet eller bortkomme, er det vigtigt, at dit gods er rigtigt forsikret.
Når du bestiller kurérkørsel hos os, er dit gods som standard dækket i henhold til CMR-lovgivningen. Det betyder, at dit gods er dækket op til SDR 8,33 per kg. svarende til cirka DKK 75 per kg. Hvis dit gods har en højere værdi, er det derfor nødvendigt at tilkøbe yderligere forsikring.
Forsikringer indland
Andet gods:
Svært omsætteligt udstyr
1,2000 % af forsikringssummen
Elektronik:
Let omsættelige apparater
1,8060 % af forsikringssummen
Forsikringer udland
Andet gods:
Svært omsætteligt udstyr
1,5000 % af forsikringssummen
Elektronik:
Let omsættelige apparater
2,1250 % af forsikringssummen
Når du booker en eksprestransport, skal du derfor huske at oplyse, om du har brug for at købe yderligere forsikring. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Du kan finde vores afdelingers kontaktoplysninger her.