Lager- og terminalmedarbejder
Læs mere her
Hos Danske Fragtmænd får du mulighed for at gøre en forskel. Som en del af en stor national transportkoncern er du nemlig med til at holde gang i samfundet. Det er faktisk ret enkelt. Uden os vil butikkernes hylder være gabende tomme. Derfor samler vi på medarbejdere med drive frem for lange og flotte CV’er, og vi kvitterer med stillinger, der rummer selvstændighed, ansvar og faglige udfordringer.
Her finder du oversigten over vores ledige stillinger. Det er også herfra, du søger jobbet.
Se alle ledige stillingerHvis vi ikke har en ledig stilling, der matcher dine ønsker, har du stadig flere muligheder for at blive en del af Danske Fragtmænd.
Som medarbejder i Danske Fragtmænd bliver du en del af en lang og stolt fragtmands-historie gennem mere end 100 år. Selvom vi i dag er en moderne virksomhed, er det stadig noget, der gennemsyrer vores kultur. Det kommer til udtryk dagligt i form af en stor dedikation og engagement til opgaverne med samarbejde, kvalitet og service som omdrejningspunkt.
Det er først og fremmest en kultur, som fragtmænd gennem årtier har båret med sig og givet videre til nye generationer. Det er dog også en kultur, som alle dem, der begynder i Danske Fragtmænd i dag, helt automatisk tager til sig. Samarbejde, kvalitet og service er nemlig en del af vores DNA og historie.
Vi har faktisk et udtryk for den helt særlige ånd, der hersker i Danske Fragtmænd. Vi kalder det at være ”True Blue”. Det smitter hurtigt og varer ved. Det ved vi, fordi vi har mange medarbejdere med høj anciennitet. 20- og 25-års jubilæum er ikke unormalt, og de medarbejdere, der forlader os, vender ofte tilbage igen.
Som medarbejder i Danske Fragtmænd kommer du aldrig til at kede dig. Vi er hele tiden i bevægelse, og selv når der er travlt, har vi det stadig sjovt. Derudover er der gode muligheder for internt at skifte job, hvis du har mod på nye faglige udfordringer.
Derfor holder vi os heller ikke tilbage med at investere i vores medarbejdere. Det er nemlig vigtigt, at vi i Danske Fragtmænd opretholder en høj faglighed og et godt arbejdsmiljø, så vi kan levere den bedste løsning til vores kunder og har glade medarbejdere.
Vi investerer blandt andet i vores medarbejdere ved løbende at afholde interne kurser, hvor alle medarbejdere har mulighed for at opkvalificere sig indenfor bestemte fagområder. Vi afholder også en obligatorisk lederuddannelse for alle nuværende og kommende ledere, hvor de bliver uddannet i god ledelse. Det er afgørende for at sikre, at Danske Fragtmænd er en arbejdsplads, hvor der er rart at være.
I Danske Fragtmænd går vi meget op i godt kollegaskab, og at der er et tæt sammenhold mellem vores kollegaer. Derfor har alle medarbejdere mulighed for at melde sig ind i den lokale personaleforening, der i løbet af året afholder sociale arrangementer lige fra banko, julefrokost, sommerfest og meget mere.
Derudover afholder vi også løbende arrangementer på tværs af afdelinger og lokationer til for eksempel vores årlige fodboldturnering eller til DHL Stafetten, hvor vi typisk er repræsenteret. Vi har oftest bred opbakning til personalearrangementer, hvilket vidner om, at vores medarbejdere har lyst til at bruge tid sammen udenfor arbejdet.
Af den grund siger vi, at Danske Fragtmænd er mere end bare en arbejdsplads. Netop fordi vores medarbejdere ikke kun tilbringer tid sammen, fordi de skal, men fordi de gerne vil.