Stine glæder sig til at få hænderne på eget rat

Stol på dig selv. Det råd giver Kimmie Larsen fra Vroue og Britta Buus fra Stendis nær Ryde deres kom­mende kollega Stine Bro Sørensen fra Thise.

Stine, 18 år, begynder i januar uddannelsen til lastbilchauffør. Hun har fået en læreplads hos Skive Fragt, hvor Kimmie er chauffør, og Britta i januar afslutter sin uddannelse som chauffør. De tre kommer til at udgøre godt syv procent af Skive Fragts 40 chauffører. Det svarer no­genlunde til landsgennemsnittet, når det gæl­der fordelingen af mænd og kvinder i faget.

Medejer af Skive Fragt Henrik Jakobsen ses her med to af sine nuværende lastbilchauffører: Britta Buus (forrest), Kimmie Larsen, og en kommende, Stine Bro Sørensen.

- At være lastbilchauffør handler ikke alene om at køre bilen og håndtere godset. Du skal hele tiden bruge dig selv, og du skal give dig selv lov til at lære dig selv at kende, siger Britta, 53 år. Kimmie nikker.

- Bevar roen. Brug de minutter ekstra, du har brug for. Mange ved, hvordan tingene skal gøres, men det er ikke sikkert, dét virker for dig, siger Kimmie, 30 år.

Stine har kørt mange ture i lastbil med sin far, der er chauffør. Stine er elev på Uddan­nelsescenter Holstebro. I efteråret var hun to uger i praktik hos Skive Fragt, og det mundede ud i en læreplads. Med grundforløbet tager uddannelsen tre og et halvt år.

- Stine er en sød og rolig ung kvinde. De folk, hun arbejdede sammen med hos os, er sikre på, Stine kan blive en god lastbilchauf­før. Vi har haft succes med de to kvindelige lærlinge, vi har haft. Desuden er der mangel på lastbilchauffører. Det betyder nok også noget i forhold til, at flere kvinder kommer ind i faget, siger Henrik Jakobsen, medejer af Skive Fragt.

- Så det er ikke kun vores evner, der gør det, Henrik, spørger Kimmie, og de fire ler. Kimmie Larsen har kendt Skive Fragt altid. Hendes far, Kristian Larsen, var chauffør for Skive Fragt, hendes bror, Kenneth, ér chauffør hos Skive Fragt. For tre år siden tog Kimmie stort kørekort.

- Jeg stod i en situation, hvor jeg var nødt til at lægge min hverdag om, fordi min mor var syg af kræft, fortæller Kimmie.

Kimmies mor døde i 2022. Da arbejdede Kimmie hos en vognmand i Ikast. Året ef­ter fik Kimmie jobbet hos Skive Fragt. Hun kører om natten. Kimmie kan godt lide roen om natten, og der er ikke ret mange biler på vejene, når hun kører sit store modulvogntog mellem Skive og alle dele af landet, undtaget Nordjylland.

Britta samlede mod

Britta Buus voksede op på landet og mærkede tidligt en fascination af store køretøjer, last­biler inklusive. Hun har prøvet lidt af hvert i livet. Hun var skraldemand, og hun arbejdede i seks år i SuperBrugsen i Vinderup. Britta begyndte at "genere" medejer af Skive Fragt Jesper Helt med snak om at blive voksenlærling. Det gav Jesper heldigvis efter for. Britta havde allerede stort kørekort, og på grund af merit kunne hun tage uddannelsen på to år.

- Det krævede noget af mig at tage mig sam­men til at blive lastbilchauffør. Det havde nok noget med selvtillid at gøre. Jeg fik at vide, at det var sejt, jeg begyndte på uddannelsen. Det ville man nok ikke sige til en mand. Jeg synes ikke, jeg er sej. Jeg gik efter det, jeg har lyst til at gøre, siger Britta.

Kvinder i et fag, som indtil videre er præget af mænd, slipper nok aldrig for dumsmarte bemærkninger, vurderer Kimmie.

- Men de, der kommer med de bemærknin­ger, bruger dem sikkert også over for mandlige kollager. Nogle oplever måske, at kvinder i vores fag er forfordelte. Det bedste er at ig­norere dem.

Britta kører bybilen i Skive. Hun oplevede engang en mand på fortovet, der demonstra­tivt trak ind til husmuren, da han så, at et en kvinde var ved at parkere sin lastbil ved for­tovet. Britta smilede for sig selv - hun stolede på sig selv og havde helt styr på bilen.

Kimmie Larsen ses her med en "elhund" - det er en elektrisk palleløfter.

- Da jeg var ny, oplevede jeg nogle chauf­fører, der holdt øje med, om jeg kunne bakke hængeren ind. Så var det godt, jeg kunne i første hug, siger Kimmie.

Hun stolede på sig selv - hun vidste, at hun godt kunne bakke det store modulvogntog ind og smilte for sig selv, da hun igen gjorde, hvad hun er god til.

- Især da jeg var ny, spurgte mange, om jeg havde brug for hjælp, fortæller Britta Buus.

- Nogle gange spørger de måske lidt for me­get, tænker Kimmie.

- Ja, jeg plejer at sige, at jeg nok skal sige til, hvis jeg har brug for hjælp, siger Britta.

Et smil hjælper altid

Et smil er og bliver den korteste vej mellem mennesker.

Kimmie og Britta oplever, at lastbilchauf­fører er gode til at hjælpe hinanden, uanset køn. Mange lastbilchauffører har ikke prøvet at arbejde sammen med andre end mænd. Dét giver nok også lidt ekstra opmærksomhed, når de møder en kvinde bag rattet i en lastbil.

- De skal nok se os an for at finde ud af, om de kan stole på os. Det handler om tillid, der er det lige meget, om du er mand eller kvinde, fortæller Kimmie.

Henrik Jakobsen har været medejer af Skive Fragt i fem år. I den periode har
Skive Fragt haft to kvindelige lastbilchauffører i lære.

Kvinder i et mandefag gør en forskel.

- I Ikast gik vognmanden efter at få flere kvinder blandt chaufførerne. Jeg var der i to år, og jeg oplevede, at tonen forandrede sig gennem de år. Men vi kvinder kunne også godt tale for os selv, vi vil ikke løbes om hjørner med, siger Kimmie.

Henrik genkender det:

- Kvindelige chauffører påvirker arbejdsmil­jøet positivt. Mændene taler og opfører sig nok lidt pænere, når de har kvinder blandt kol­legerne. Når man som Kimmie kører om natten, skal man hvile i sit eget selskab. Skal hun til Tå­strup og retur er det to gange 4,5 timer i bilen.

- Man kan gøre meget for at udvide sin verden. Jeg interesser mig for eksempel for historie og hører gerne podcast om det. Jeg hører også lydbøger, fortæller Kimmie.

Hun bor på en landejendom, hvor hun har to heste, Irish Cobs, og en hund.

Gospel og heste

Britta bruger sin fritid på at synge i gospelkor i Nørrelandskirken i Holstebro, og så har hun og hendes mand børn og børnebørn, de gerne bruger tid på.

- Jeg er blandt andet glad for kundekontak­ten, jeg får gennem mit arbejde. Og så er Skive Fragt en god arbejdsplads, som passer godt på sine medarbejdere.

- Ja, vi bliver accepteret som de mennesker, vi er, og vi ved, at vi altid har vores kolleger i ryggen, supplerer Kimmie.

For hende og Britta er der få ulemper ved at være lastbilchauffør. En af dem er måske, at de ser meget fra deres førerhuse højt over vejene. Herfra ser de andre bilisters dårlige vaner som at tale i håndholdt mobiltelefon med slinger til følge.

- Det er nok godt for nogle bilister, at vi ikke bijobber som politibetjente, siger Kimmie og smiler.

Stine lytter og smiler.

- Når jeg hører Kimmie og Britta fortælle om deres arbejde, giver det mig bare endnu mere mod på at blive lastbilchauffør, siger Stine.

Vi bringer efter aftale med Skive Folkeblad artiklen, der oprindeligt bragte den 4. december 2024.
Tekst og fotos: Jens Kristensen, Skive Folkeblad.