Trods manglende ben er Launy Jørgensen ikke klar til pension

For tre år siden blev Leif Hansens chauffør Launy ramt af en tragedie. En arbejdsulykke endte med en dyb flænge i Launys højre fod. Efter behandlingen på hospitalet gik der uheldigvis koldbrand i såret. Det var nødvendigt at amputere den forreste del foden. Men da Launy vågnede fra narkosen, var det ikke kun foden, som manglede. Til hans store overraskelse var hele underbenet op til knæet fejlagtigt blevet amputeret.

- Det var selvfølgelig et stort chok. Jeg havde jo regnet med, at de kun fjernede den forreste del af foden. Lige pludselig var min verden vendt på hovedet. Jeg stirrede selvfølgelig ind i en hård genoptræning, men jeg var også meget bekymret for, om jeg kunne fortsætte mit arbejde. Jeg var ikke klar til pension, men det er klart, at man som lastbilchauffør ikke kun skal bruge højre fod til speederen. Derudover skal man jo flere gange op og ned fra førerhuset i løbet af en dag. Det er jo ikke et stillesiddende arbejde, selvom man bruger mange timer bag rattet, fortæller Launy.

Launy Jørgensen er lastbilchauffør ved Leif Hansen

Førtidspensionen lurede derfor lige rundt om hjørnet. Det var da også med en vis form for frygt, at Launy troppede op på jobcenteret. Han var bange for, at den eneste udvej var et liv på sofaen og genudsendelser i fjernsynet. Heldigvis var jobkonsulenten fra Aarhus Kommune åben for, at Launy kunne fortsætte i et flexjob. Selvfølgelig var der visse udfordringer som de skulle løse, inden Launy igen kunne kravle op i førerhuset. Heldigvis ville hans chef, direktør i Leif Hansen Lasse Hansen, med glæde hjælpe Launy tilbage i arbejde.

- Det er klart, at der var et par praktiske spørgsmål, som vi skulle have svar på, før vi kunne få Launy tilbage i job. Først og fremmest var vi nødt til at bygge førervognen om, så den passede til venstre fod. Dernæst stod det også klart, at Launy ikke længere kunne køre godstransport i dagtimerne. Men Launy har altid været en god og dedikeret medarbejder, så det var også helt naturligt at hjælpe ham tilbage. Vi har derfor fundet en god løsning, hvor Launy kan køre natkørsel med bulken et par gange om ugen, fortæller Lasse

Launy er ikke lige så mobil, som han var før ulykken, og han bruger længere tid på arbejdsopgaverne. Men han tager det med et smil. For Launy var det vigtigt at komme tilbage til arbejdet. Han har altid været glad for at arbejde, og gennem årene er det blevet en stor del af hans identitet. Når Launy sætter sig i lastbilens bløde sæder, får han en følelse af frihed, som han ikke finder andre steder.

- Jeg har altid godt kunne lide at arbejde. Jeg er fra den gamle skole. Der var ikke så mange dikkedarer, man arbejdede bare. Med tiden blev det en stor del af min identitet at være lastbilchauffør. Den del af mig var jeg bare ikke klar til at give slip på. Jeg havde brug for at forblive relevant og bidrage til samfundet. Det er klart, at jeg ikke er lige så effektiv som før ulykken, men jeg giver den stadig gas. Jeg forventer da også at fortsætte til den ”rigtige” pension kommer. Så slipper jeg også for at blive hundset rundt af min kone lidt endnu, afslutter Launy med et højlydt grin.